Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/dessertunivers.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/dessertunivers.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/dessertunivers.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Dessertunivers.dk

- Din guide til dessert opskrifter

Dessert opskrift

feb
14

Kanelsnegle

Oprettet af admin on februar 14th, 2012 at 7:09 pm

kanelsnegleKanelsnegle er en af de ubestridte konger inden for kager. Ikke kun hos den lokale bager er kanelsnegle utrolig populære, men også rundt omkring i de forskellige hjem går de lækre kanelsnegle sin sejrsgang. Kanelsnegle er nemme at lave og smager altid rigtigt godt. Man kan købe færdige blandinger af kanelsnegle, som er meget simple at gå til, men hvorfor ikke gå hele skridtet ud og lave dem selv? Man kan finde mange forskellige kanelsnegle opskrifter på nettet, og dette er en af de bedste! Følgende opskrift på kanelsnegle giver 16 kanelsnegle.

Du skal bruge følgende ingredienser:

Kanelsnegledejen:

600 g mel
200 g smør
50 g sukker
50 g gær
2 æg
2 dl mælk
1 tsk stødt kardemomme (Kan undlades hvis ikke man er vild med kardemomme)

Remonce (er du en remonce-gris kan du vælge at lave denne portion lidt større 🙂

150 g smør – kan være blød eller smeltet
250 g brun farin
2 spsk kanel

Glasur:

4 dl flormelis
3 spsk vand

Sådan sammensætter du dine kanelsnegle:


1. Det bedste/nemmeste når du skal arbejde med smør er, hvis du har sørget for at tage smørret ud af køleskabet lidt tid inden du skal bruge det, så det er blevet blødt. Hårdt smør kan være lidt svær at arbejde med.

2. Du tager nu alle de nævnte ingredienser og ælter dem sammen – smøret skal du dog vente lidt med.

3. Når ingredienserne er æltet sammen kommes smørret i. Du behøver ikke ælte det helt i bund – sørg blot for at der ikke er alt for mange klumper.

4. Dejen skal nu rulles ud. En nem måde er at starte med at forme dejen, så den får en kugleform. Dette kan gøres ved at folde dejen ind mod midten. Herefter laver du “4 hjørner i dejen så det faktisk peger i hver sin retning. Dernæst er det nemmest at rulle dejen ud til en stor tynd dej. Sørg for at lave den så stor du kan.

5. Remoncen skal nu fordeles ud over dejen.

6. Dejen med remoncen rulles nu sammen, så den kommer til at ligne en roulade. Herefter skæres stykker ud. Der skal blive til 16 kanelsnegle i alt. Hvis du gerne nemmere vil kunne styre, hvor mange du skærer ud, kan du starte med at skære rouladen over på midten og dernæst halvere denne og så videre.

7. Kanelsneglene kommes nu på en bradepande. Sørg for at der er nok afstand i mellem dem. Stil f.eks. 4 i hvert række. Du kan vælge at presse dem lidt flade, hvis de skal have lidt fylde og være knap så høje. Du kan vælge at pensle dine snegle med yoghurt for at give sneglene en mere brun farve og forhindre at de tørrer ud mens de bager. Kanelsneglene skal hæve i ½ – 1 time inden de puttes i ovnen.

8. Sneglene bages ved 200 grader i 15-20 minutter. Når de er let gyldne har de fået nok.

Tip: Hvis du gerne vil lave kanelsneglene ekstra luftige kan du vælge at dækken bradepanden til evt. ved at ligge en anden bradepande oven på i de første 10 minutter.


 

 

GD Star Rating
loading...
Kanelsnegle, 10.0 out of 10 based on 1 rating

Skriv et svar

13 Responses to Kanelsnegle

  1.  

    |

  2. det er de bedste kanelsnegle jeg nogensinde har lavet tak 😀

    GD Star Rating
    loading...
  3. Opskriften lyder rigtig lækker. Så nu skal jeg til at lave nogle lækre kanelsnegle:) Tak for opskriften.

    GD Star Rating
    loading...
    • God fornøjelse med den – Håber du synes den er god. Der er i hvert fald mange, der er vilde med opskriften 🙂

      GD Star Rating
      loading...
  4. Inger Munch Sandvej |

    Det blev til 24 meget lækre snegle – hvis jeg kun havde lavet 16 stk – ja så var de blevet enorme – tak for opskriften

    GD Star Rating
    loading...
  5. Min dej flyder fuldstændig ud i ovnen, eftersom al smøren smelter. Jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke, og undrede mig også over min dejs konsistens, som umiddelbart virkede som én stor smørklump. Er det meningen? 🙂

    Her dufter ellers herligt! 😀

    GD Star Rating
    loading...
    • Hej Sandra. Øv det lyder da træls! Og så er det jo næsten kun fejt, når det dufter godt, at du ikke engang kan spise dem 😉 Er du sikker på at du har gjort alt helt rigtigt? Som du kan se på de andre kommentarer, er der flere der har fået et godt resultat ud af dem, ligesom jeg selv har.

      GD Star Rating
      loading...
  6. Jeg har aldrig lavet kanelsnegler før, men kunne lide dem så meget da jeg boet i Denmark! Et spørgsmål: her i Holland bruger vi faktisk altid tørgær, så jeg har aldrig arbejdet med “frisk” gær før. Jeg fundet “frisk” gær i supermarket. Skal den først opløses i mælk eller noget, eller kan man bare blande den sammen med resten af ingredienserne? (unskyld mit danske)

    GD Star Rating
    loading...
    • Hej Marieke. Dit danske er nu rigtigt godt! 🙂 Jeg vil anbefale, at du opløser gæren i mælken 🙂

      GD Star Rating
      loading...