- Din guide til dessert opskrifter

Dessert opskrift

nov
03

Chokoladekage med Kahlua

Oprettet af admin on november 3rd, 2011 at 9:26 pm

Chokoladekage med Kahlua er en herlig mørk chokoladekage med fantastisk smag fra Kahlua. Chokoladekagen skal toppes med en cremet chokolade-frosting. De, der kender den fantastiske White Russian drink, ved, at Kahlua har en en smule cremet og en smule kakao agtig smag. Den kan faktisk minde en smule om Nesquick med mælk til tider. Derfor er det som sådan ikke nogen overraskelse, at Kahlua fungerer godt i en chokolade kage også.

Du skal bruge følgende ingredienser til chokoladekagen:

200 g hvedemel
200 g mørk muscovadosukker (almindelig sukker kan bruges)
2 æg
1 teske vaniljesukker
1 ½ dl. cremefraiche 38 %
1 dl. Kahlua
1½ tsk. bagepulver
40 g kakaopulver
175 g blødt smør

Til selve frostingen til chokoladen skal følgende ingredienser bruges:

75 g smør
300 g flormelis
175 g mørk, bitter chokolade af top kvalitet
2 spiseske Kahlua
½ dl. cremefraiche, 38 %

Til pynt bruges brombær, hindbær og sølvkugler eller hvad du nu synes måtte være passende.

Sådan laver du chokoladekage med Kahlua:


Først tages alle ingredienser uden Kahlua og puttes i en røremaskine. Herefter piskes det grundigt sammen. Så smøres do springform med en diameter på omkring 20 cm. med smør. For at kagen slipper, drysses mel herefter oven i og overskydende mel fjernes fra formen.

Indholdet fra røremaskinen tages op og fordeles i de to forme. Overfladen glattes af med en spatel og de to forme puttes i ovnen ved 180 grader i 25 minutter. Sørg for at formene med kagerne køler lidt af inden de tages ud. Når de er taget ud, skal de køle helt af på en rist.

Smør og chokolade som skal bruges til frostingen smeltes i et vandbad. Lad det køle lidt af, og bland cremefraiche og Kahlua i. Sigt flormelis deri, og rør det grundigt sammen. Det er vigtigt at massen er cremet og smøragtig, og den skal være så fast, at den holder formen. Virker massen for flydende kan sigtet flormelis tilsættes.

Læg 1 kagebund på et kagefad. Dryp ½ dl. Kahlua over, og lad kagen absorbere det. Smør en tredjedel af frostingen på, og læg den anden kagebund over. Dryp med den resterende Kahlua og fordel resten af frostingen på siderne og toppen af kagen. Brug en smal gummispatel eller kniv til at smøre det ud med. Pynt kagen med masser af bær og sølvsukkerkugler og gerne spiselige blomster. Kagen opbevares på køl.

Portionen er til 8 personer.

 

Vil du prøve en anden klassisk chokoladekage? Se evt. også den populære kiksekage.

GD Star Rating
loading...
Chokoladekage med Kahlua, 10.0 out of 10 based on 1 rating

Skriv et svar

2 Responses to Chokoladekage med Kahlua

  1.  

    |

    • Hej Kiki. Opskriften skulle række til 8 personer. Jeg har lige skrevet det på selve opskriften også. God fornøjelse med den 🙂

      GD Star Rating
      loading...