Amerikansk æbletærte, eller American Applepie som det jo oprindelig hedder, er noget man igen og igen har hørt om blandt andet i amerikanske film. Det er en fantastisk lækker æblekage og serveret varm med flødeskum eller is, smager bare godt. Her er opskriften på en ægte amerikansk æbletærte.
Du skal bruge følgende ingredienser til amerikanske æblekage:
Bund:
6 dl mel
lidt salt
225 g Smør
1 dl vand
Fyld:
4 store æbler
1 ½ dl sukker
½ dl flormelis
3 spsk mel
1 tsk stødt kanel
2 spsk Smør
Glasur:
1 let pisket æg
Sådan laver du amerikansk æblekage:
1. Du skal have en tærteform, 24 til 26 cm i diameter. Forvarm ovnen til 200 ° C.
2. Hæld mel, salt og smør i en foodprocessor. Lad maskinen køre, indtil det bliver en grynet masse. Tilsæt vand og ælt det hele sammen til en dej.
3. Put halvdelen af dejen i en tærteform på bunden og op langs kanten. Lad formen stå køligt i 30 minutter.
4. Skær de skrællede æbler i både. Bland dem med sukker, flormelis, mel og kanel. Læg æblebåde oven på tærtedejen. Put lidt smørklumper over.
5. Form resten af dejen til et låg, men gem evt. lidt som kan bruges som dekoration. Pensel kanten af tærtedejen med vand. Læg “låget” på og tryk sammen omkring kanten. Skær et par snit i låget, således at dampen kommer ud.
6. Lav til sit evt. noget dekoration med det sidste dej oven på låget med dej. Du kan for eksempel lave blomster eller andre fine ting. Pensl med let pisket æg. Bag tærten i ca. 1 time. Serveres lunken. Flødeskum eller is smager godt som tilbehør.
Relaterede opskrifter:
|