- Din guide til dessert opskrifter

Dessert opskrift

nov
22

Ris a la Mande

Oprettet af admin on november 22nd, 2011 at 5:22 pm

Specielt i juletiden er Ris a la Mande voldsomt populært i Danmark, og du finder stort set ikke en julefrokost uden Ris a la Mande.

Du skal bruge følgende ingredienser til Ris a la Mande. Portionen er til 6 personer:

1 vanillestang
125 g grødris
1 dl sødmælk
150 g mandler
1/2 liter piskefløde
3 spsk flormelis
1 glas Amarena kirsebær (se forklaring nedenfor)

Sådan laver du Ris a la Mande:


Flæk vanillestangen og skrab kornene ud. Kom den i en tykbundet gryde – gerne aluminiumsgryde – sammen med ris og mælk. Kog op under omrøring og lad grøden simre i ca. 40 min. under låg over lavt blus. Rør ofte i gryden. Lad grøden dampe af på køkkenbordet og lad den køle helt af i køleskabet til næste dag. Skol og smut mandlerne. Tag 1 mandel fra til mandelgaven. Hak resten groft. Rør den kolde risengrød blød med 1/2 dl fløde, vanillekorn, mandler og flormelis. Pisk resten af fløden til blødt flødeskum (vigtigt at den ikke bliver pisket for stift) og vend den forsigtigt i risengrøden. Gem den hele mandel i Ris a la Mande’en.

Server med Amarena kirsebær, det er vilde kraftigt smagende italienske kirsebær, der ligger i en skøn lage. De fås på glas i velasorterede supermarkeder. Amarena kirsebærerne skal hverken varmes op eller jævnes. De skal bare hældes ud af glasset.

 

 

GD Star Rating
loading...

Skriv et svar

  1.  

    |